Graviditetstræning

Graviditetstræning

Tirsdage kl.8.00-9.00 og 16.00-17.00 og fredage kl. 16.00-17.00

Din krop gennemgår en stor forandring under en graviditet, da kroppen skal forberedes på fødslen. Kroppen bliver tungere i takt med, at barnet vokser, hvilket øger belastningen på din krops led, der dermed sætter større krav til musklerne omkring. Mavemusklerne glider fra hinanden for at lave plads til barnet. Leddene bliver hypermobile. Disse forandringer kan medføre smerter i kroppen, og mange vil opleve smerte omkring bækken og i ryg som resultat af disse forandringer.

Som gravid er det super vigtigt at træne – både for dig og dit barn. Du vil med stor sandsynlighed opleve færre komplikationer under fødslen, sammenlignet med mindre aktive gravide. Med træning og bevægelse under din graviditet, vil dit barn med stor sandsynlighed være normalvægtig med fødslen.

Det kan det være svært at finde rundt i hvilke forholdsregler, man skal tage. Det opfordres til, at man holder sig aktiv under en graviditet. På gravidholdet hjælper Helena deltagerne med at træne på den rigtige måde, så du sikrer dig den bedste træning for dig og din barn.

Vi har fokus på at styrke musklerne omkring leddene, styrke kernemuskulaturen og bækkenbunden, og at forebygge gener senere i graviditeten.