fysioterapi, hjernerystelse

Hvordan behandler man en hjernerystelse?

Hjernerystelse kan være hurtigt overstået eller meget langvarigt. Det gælder om, at du hurtigt bliver diagnosticeret og får lagt en plan for genoptræning. 

Den akutte fase

Du skal søge skadestue hvis:

Du har været bevidstløs, har kraftig hovedpine igennem mange timer, føler dig meget træt og er svær at vække, er forvirret og ikke kan samle tankerne, bliver dårlig med kvalme eller opkast, føler dig meget svag i arme eller ben, snakker sløret – AF STED!!

Hjernen skal have ro til at hele sig selv

I den akutte periode (3-7 dage) gælder det om at give hjerne så meget ro som muligt. Præcis som hvis du har brækket en arm, så skal du skåne hjernen i starten. 

Dette gøres ved at undgå skærme (tv, mobil mm.), undgå høje lyde og larm, undgå for meget lys og drop arbejde/skole, samt ingen motion/idræt. Derudover er alkohol forbudt i denne periode. 

Denne periode er DEN VIGTIGSTE periode!! Hvis du skåner hjerne i denne periode, så vil dit samlede forløb gå meget bedre og blive kortere. 

Langsomt tilbage til hverdagen

Når de første dage/uger er overstået, så skal du langsomt tilbage til hverdagen. Sammen med din arbejdsgiver/studievejleder, skal der laves en plan. Du må IKKE starte på fuld tid, men derimod gå langsomt i gang. Det er vigtigt at lægge mærke til hvordan du reagerer på arbejde, lys, skærm, bevægelse. 

Derfor er det en god ide allerede nu at få kontakt til den fysioterapeut, som kan hjælpe dig igennem forløbet. Vi skal lære dig at kende og du skal “undervises” i din situation. 


book tid nu

Din hjerne er på overarbejde

Efter en hjernerystelse er din hjerne hyper sensitiv. Det vil sige, at den reagerer “overdrevet” på helt almindelige ting. En halv times computerspil giver hovedpine, en lille gåtur giver smerter i benene, at læse en bog give hovedpine og smerter i øjnene. Dette er helt normalt. Men du skal prøve at undgå det. Begræns derfor dine aktiviteter og respekter dine smerter/ubehag. 

Derfor er massage og behandling ikke at anbefale i denne periode. Selv nænsom behandling kan provokere smerte og kvalme frem. 

Derimod skal vi langsomt forsøge os med forsigtige øvelser, og sammen “bygge dig op igen”. 

Læs mere om hjernerystelser her.

Fysioterapi, motion og bevægelse

Langsomt begynder du at kunne mere og mere og din hjerne arbejder ikke længere på højtryk. Her er det vigtigt, at du kommer ordentligt i gang med træning og behandling. 

Vi skal have din nakke og skuldre behandlet, samt få gang i din krop. Du vil få symptomer på grund af fysioterapien, men dette er ok. Sammen med din fysioterapeut finder i en balance, hvor behandling og symptomer går op i en højere enhed. 

Hos Brønshøj Fysioterapi arbejder vi med “Det Gode Forløb”:

ønsker du at booke tid?


book nu