Hvordan træner jeg bedst mit golfsving?

Har du også slået en masse bolde på rangen efter en lektion hos proen og du bliver bare ikke bedre? Selvom proen har forklaret dig det rette og i har en skide god plan at arbejde ud fra?

Så kan det skyldes din måde at træne på….

Her er nogle ting du skal overveje at bruge og bruge fornuftigt i din træning!

Ekstern/intern feedback:

Når du træner har du i begyndelsen brug for hjælp til blot at mærke om du gør det rigtigt. F.eks.  Holdt jeg mine positioner eller rejste jeg mig stadig op? Det kan ekstern feedback hjælpe dig med at afgøre!

Det kan være i form af en pro, kamera eller noget helt tredje.

Når du så føler du begynder at blive bedre til bevægelsen, er det vigtigt du begynder at træne med intern feedback, dvs. kan mærke selv om det var rigtigt?!

Der er ingen pro, kamera, alignment stick eller andet du kan tage med på banen😉 Så det skal kunne mærkes om det var rigtigt eller forkert af dig selv!

Book her

Block-/random Practice:

Block practice er det du normalt kender. Stå og øv den samme bevægelse, samme kurve, samme slag og måske endda samme jern i lang tid.

Det kan være fint i begyndelsen af læringen, men så snart du bliver lidt bedre, er det langt bedre at lave random practice.

Dvs. vælge forskellige mål, forskellige kurver, forskellige højder og forskellige jern hele tiden. Det er den måde vi spiller golf på.

Og der er lavet en masse forsøg som viser, at hvis du laver block practise, så virker det ofte godt kortvarigt, men når du tester uger efter, så har random practise langt bedre effekt!

Dvs. Performer måske bedre lige efter ved block practice, Men du Lærer mere ved random practice!

Så selvom det kan virke vanvittigt at stå og øve på forskellige kurver når du kun lige har lært den rette bevægelse med intern feedback, så er det bare det din hjerne lærer bedst ved!

Men se det som om du lærer matematik.

Hvis du nu lærte 12×8 = 96. Så ville du første gange skulle tænke lidt før du kom frem til resultatet… Men hvis jeg spurgte 2 min efter ville du kunne huske det og sige 96 med det samme. Betyder det så du har lært matematik? Eller bare lært lige dette regnestykke?

Lad os så sige du sidder en time og øver 12×8… (dumt ja… men lad os nu bare sige du gør!;-)) Så ville du komme op på måske tusinde repetitioner.

Men det er 1000 repetitioner med meget lav kvalitet!

Hvis du i stedet lærte en masse forskellig matematik, så ville du måske kun nå 50 regnestykker, men du ville rent faktisk lære processen og kunne gøre det brugbart!

På samme måde skal du tænke omkring random practice. Det er hele processen vi tager med her i måden at træne på og det ligner det vi gør på banen.

Derfor lærer vores hjerne dette bedre og laver man en retention test en uge efter, så vil den altid være langt bedre for random practice… Især hvis retention testen er en random test, såsom at spille på banen, hvilket jo er det vi gerne vil blive bedre til.

Det svære for både spillere og Pro, er at være ok med at du performer dårligere i lektionen!

Forestil dig at være hos Proen og han får dig til at slå den langt dårligere end ved block practise… Så har du nok hurtigt lyst til at skifte taktik eller træner!;-) Og derfor er det heller ikke helt nemt for selve proen at implementere!

Men her skal du/i holde ved, og vide det er for det bedste, selvom resultatet lige nu og her ikke er lige så godt, men fordi læringen er langt større!

Book her

Højere niveau= sværere at udføre:

Hvor ofte hører du ikke: ”øv, den sad ellers på rangen”!

Det er blandt andet fordi det lettere jo mindre pres der er på dig. Hvis du slår et dårligt slag på rangen betyder det jo intet, men hvis du kikser på banen, så tæller det sgu!

Herudover er det lettere på rangen., da du ofte står og slår du for mange slag lige i træk, hvor du forsøger det samme. Du kan endda sigte i forhold til måtten.

Hvis du så forestiller dig du står på 18 hul i en vigtig match som betyder meget for dig, og du samtidig også føler dig ukomfortabel på sigte, sving ændringer, grip ændringer osv… Så vil kroppen klart nok reagere med at søge henimod det den er mest komfortable ved!

Dvs. jo højere pres, jo mere vil kroppen forsøge at lave dit gamle sving… Også selvom det er et dårlige sving, som ikke er spor hensigtsmæssigt og vil give dårlige resultater! Sådan tænker hjernen ikke.. Den tænker bare i at beskytte dig, dvs. sikre du føler dig dejligt komfortable i de gamle vaner!

Vær derfor ikke for hård ved dig selv, når svinget ikke lykkes, det kræver træning at føre de nye ændringer ind i spillet på banen og under pres.

Brug i stedet random practice til at hjælpe dig med at bedre kunne tage det med på banen!

Dvs træn som om du var på banen (forskellige kurver, højde, preshot rutine, forskellige jern osv).

Hvis du har behov for en golf fys. som også har en god forståelse for selve svinget og golfspillet, så book her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.